VI ER FØRST OG FREMMEST PÅ JERES SIDE
Som uvildige mæglere er vi helt på jeres side. Al den viden, indsigt og overblik vi har over forsikringer gør os i stand til at rådgive ud fra en forståelse af, hvor I er på vej hen, og hvad der virkelig er vigtigt for jer nu og i fremtiden, for her ligger de ubekendte faktorer, der kan få indflydelse på jeres løsning fremover.
Og det er her, vi som rådgivere kommer ind i billedet. Vi sparrer om alt, der har relevans for din virksomheds forsikringer som f.eks. kontrakter, nyansættelser, nye bygninger eller gamle maskiner, risikostrategi og valg af forsikringer. Samt ikke mindst viden om nye produkter, ny lovgivning og information om helt nye løsninger fra forsikringsselskaberne.
EN TYPISK PROCES HOS OS
Når vi onboarder nye kunder
FULDMAGT
Vi begynder altid med at få en fuldmagt til at indhente de nødvendige oplysninger hos dit nuværende forsikringsselskab – så som policer og skadesoplysninger. Det betyder, at du som kunde ikke skal finde alle dine forsikringspapirer frem. I den proces får vi fuldt overblik over, hvordan jeres nuværende forsikringsportefølje ser ud. Herefter afstemmer vi med jer om det matcher jeres ønsker og behov, og hvordan priserne matcher den dækning og risikoprofil, I ønsker.
ANALYSE FRA A-Z
Vores arbejde begynder med en grundig analyse af din virksomheds situation. På en tur rundt i jeres virksomhed snakker vi om alt, der kan relateres til værdier, risikoprofil, salg, produktion, lager og bygninger. Vi indsamler al den data og alle de informationer, I har og som sagt også om jeres nuværende forsikringer og sætter os grundigt ind i jeres gains og pains med muligheder, udfordringer, nuværende forretning og markedssituation.
FORSIKRINGS PLANEN SAMLER TRÅDENE
Ud fra analysen skriver vi en Forsikringsplan baseret på bl.a. jeres risikoprofil. Skal I f.eks. have en 1-,3- eller 5-årig aftale? Hvor stor skal selvrisikoen være? Er der områder, hvor I hellere vil være selvforsikret med f.eks. en IT-forsikring? Det handler naturligvis om få mest værdi for pengene med de bedste dækninger til de bedste priser. Nu og fremover. I arbejdet på Forsikringsplanen analyserer vi også udbuddet i markedet og kommer ofte også med forslag til forebyggelse og nye initiativer. Der findes ikke præfabrikerede løsninger hos os, da alle virksomheder som bekendt er forskellige med forskellige ønsker.
FORSIKRINGS UDBUD FRA DE BEDSTE UDBYDERE
Ud fra Forsikringsplanen bliver der udarbejdet et udbud, som sendes til fire til seks udvalgte forsikringsselskaber. De sender herefter deres tilbud tilbage til os, som vi så forhandler ud fra. Herefter udvælger vi typisk de tre-fire bedste tilbud, som vi præsenterer for kunden. Og det er langt fra sikkert, at I skal lægge alle forsikringerne i samme selskab.
VORES ANBEFALING
Helt ned i detaljen
I vores anbefaling af den bedste forsikringsordning til din virksomhed prøver vi altid at tage højde for udviklingen i jeres branche og verden i det hele taget
Som vi har set i de seneste år, kan der pludselig ske noget, som ingen havde forudset, men som kræver hurtig reaktionsevne og stort overblik.
Vi gør altid meget ud af at præsentere den bedste løsning for jer så enkelt og overskueligt som muligt, da forsikringer kan være en kompliceret størrelse. Og det sker ofte, at vi anbefaler, I tegner de enkelte forsikringer forskellige steder. Nogle forsikringsselskaber er nemlig bedre til f.eks. advokater end andre, mens andre er gode til entreprenører, fødevareindustrien eller ejendomsselskaber – eller lige præcis jeres branche.
…
DEN EKSTRA MIL
Ambitiøs på Jeres vegne
OVERVÅGNING AF MARKEDET
Det er en vigtig del af vores arbejde, at vi løbende overvåger og tilpasser vores kunders aftaler og dækninger i takt med, at samfundet og markederne udvikler sig.
I overvågningen tjekker vi konstant, om I nu også har den bedste forsikring, da forsikringsselskaberne ofte lancerer nye produkter eller opdaterer eksisterende forsikringer. Det kræver tid og overblik samt ikke mindst en struktureret tilgang at få og behandle data – men det er det hele værd!
Det andet ben i overvågning af markedet er, at vi løbende inviteres til og briefes af forsikringsselskaberne, når de lancerer nye ideer og produkter. På den måde er vi altid opdaterede om nye muligheder eller produkter. Der har i de senere år været stor fokus på forsikringer inden for IT-sikkerhed og cyberangreb, hvor der sker meget for tiden.
SKADESFOREBYGGELSE ER SUND FORNUFT
Vi tager det helt bogstaveligt, når vi siger, at vi er jeres forsikringsrådgivere. Derfor anbefaler vi også gerne tiltag, der kan forebygge skader. Der er ingen grund til at udfordre skæbnen unødigt, og derfor bruger vi vores erfaring til at komme med gode ideer til at forebygge skader, indbrud eller hærværk. Man kommer rigtigt langt med sund fornuft og rettidig omhu.
TILGÆNGELIGHED ER GOD SERVICE
Det er indbegrebet af god service at svare hurtigt, når vores kunder har spørgsmål til deres forsikringer eller får brug for at vide, hvad de skal gøre ved uheld, indbrud eller nedbrud. Derfor arbejder vi ud fra et princip om Clean Desk, hvor vi først går hjem, når vi har læst alle mail og besvaret, eller sat ubesvarede opkald forrest på næste dags to-do-liste.
Vi arbejder løbende på at indføre nye, digitale løsninger, der vil gøre det lettere at være kunde hos os. Dem glæder vi os til at fortælle mere om, når de forskellige tiltag er på plads.
SAMARBEJDSPARTNERE