pexels-josh-sorenson-990432-scaled

Kundereferencer

Vi samler på gode relationer og har kundepleje i højsædet

Mød nogle af vores kunder her

noridane-food-logo-q3ls42rgalmmcfsj46pevqt4kp0w6ne4dlsuz1w5tw

Vi går ind for langvarigt samarbejde

NoriDane Foods bruger Enova Insurance Brokers i de over 100 lande, vi opererer i. Det er typisk produktansvar, indbo og transportforsikringer, vi har gennem Thomas og Enova Insurance Brokers. NordiDane er en tradingvirksomhed, hvor vi handler fra leverandør til kunde og hjælper med alt fra information, produktviden, transport samt finansiering og service. Vores kunder er grossister eller forarbejdningsindustrien og vores hovedsortiment er kød, fisk og æg.

Vi har brugt Thomas Olsen og Enova Insurance Brokers i snart fem år, og det begyndte med transportforsikring, hvor vi var imponeret over, hvor dedikeret han er inden for sit felt. Han er både en god sælger, men også en supernørd, når det gælder forsikringer og han er fuldstændigt inde i sit område, når han skal finde de bedste forsikringer til os, der jo opererer i hele verden fra Nord- og Sydamerika til Mellemøsten og Asien”.

Jeg oplever vores samarbejde som et slow-fast samarbejde. Der kan godt gå lang tid med, at Thomas undersøger markedet for at finde de bedste løsninger. Men når vi så bliver præsenteret for løsningerne, så er det så godt, at det kun er et komma eller to, der skal rettes. Den måde at arbejde på, kan jeg rigtigt godt lide. Det hele er på plads, når vi endelig præsenteres for løsningen, og vi spilder ikke tiden med en hurtig løsning, som det så tager lang tid at få på plads.

I dag er jeg ikke helt inde i detaljerne på vores forsikringer, men jeg ved, at vi har de bedste forsikringsløsninger, der passer til os. Den grundighed som Thomas besidder gør også, at vi for nyligt lagde vores transport og produktansvarsforsikringer over til Enova Insurance Brokers. Vi går ind for langvarige samarbejder, hvor man kender og stoler på hinanden.

Jeg er faktisk gået så langt, at jeg har anbefalet Thomas og Enova Insurance Brokers til en konkurrent, som dog ikke er på det samme marked som os. Men jeg har også en interesse i, at min konkurrent får en god løsning, så der ikke bliver uro i markedet. Og jeg ser det også lidt som at hjælpe en kollega med en god bankforbindelse.

ronnie-melbye

Ronnie Melbye

CEO, NoriDane Foods, Danmark

lt-gruppen-logo-q3ls41tl6vifnrpt7jnr4isehotyfjuzkqtvefyvn2

Vi spiller hinanden gode ved at dele vores viden

I LT Gruppen har vi lagt alle forsikringer for vores fem forretningsområder i hænderne på Thomas Olsen og Enova Insurance Brokers. Vi har vel over 500 stk. rullende materiel og biler, bygninger og personale og når man lægger det hele sammen, så det kræver lidt at få overblik over forretningen. Men det har Thomas, som vi har arbejdet med i så lang tid, at han kender vores forretning ud og ind.

For mig er det vigtigt at vide, at Thomas er firmaets mand. Han er mægler og finder de bedste løsninger, der er på markedet til vores forretning, som er vokset en del i de senere år. Han ved, hvad der er nice-to-have, og hvad der er need-to-have for os. Og så kan han rykke hurtigt, når det kræves.

Da vi for nogle år siden oplevede, at vores daværende forsikringsselskab ville hæve præmien betydeligt, fordi vi inden for kort tid havde haft skader pπå flere maskiner, handlede Thomas resolut. Han fandt hurtigt et andet forsikrings¬selskab, som endte med at sikre os en aftale, der var bedre end den gamle!

De gange, vi har haft skader, og det får man i vores branche, hvor der bliver kørt mange kilometer, og vi er i tvivl om, hvordan vi skal gribe sagen an, så ringer vi til Thomas. Så fortæller han os, hvad vi skal gøre, og hvis det er lidt kompliceret, så taler han vores sag over for forsikringsselskabet, så vi bliver godt og fair behandlet. Det giver en enorm tryghed at vide, at vi og Enova Insurance Brokers er i samme båd.

En anden ting ved Thomas er, at han et behageligt menneske, som man gerne vil arbejde sammen med. Når jeg fortæller ham om vores forretning, og forklarer at der er nogle maskiner, som stort set er umulige at stjæle, så sørger han for, at indarbejde den viden i vores forsikringsløsning, så vi ikke er overdækkede og betaler mere end nødvendigt. På den måde spiller vi hinanden gode ved at dele vores viden i en åben dialog. Og ja, jeg har naturligvis anbefalet Enova Insurance Brokers til mange andre virksomheder!

larspedersen

Lars Pedersen

Medejer, LT Gruppen

Enova hjalp os med at spare 33 % uden at gå på kompromis med dækningen

For nogle måneder siden tjekkede vi rutinemæssigt vores forsikringer og kontaktede Thomas Olsen/Enova Insurance Brokers. Vi regnede ikke umiddelbart med, at andre forsikringsselskaber ville kunne matche de favorable vilkår, som vi allerede havde.

Stor var vores overraskelse, da det viste sig, at vores firma uden videre kunne spare ca. 33 % ved at skifte til et andet forsikringsselskab og bevare den samme dækning. Selv de ”unikke vilkår”, som vores daværende forsikringsselskab havde fortalt, at vi kun kunne få via dem, kunne vi opnå hos andre forsikringsselskaber.

Vi opnåede en dokumenteret besparelse på over 100.000 kr. på firmaets (klart) dyreste forsikring ved blot at kontakte Enova og få dem til at finde de bedste forsikringsløsninger for os.

På sin vis er det jo glædeligt at spare så mange penge, men vi må erkende, at vi også er temmelig skuffede over vores tidligere forsikringsselskab – og vores tidligere forsikringsmægler.

Processen med skiftet af forsikringsmægler og forsikringsselskab stod Enova Insurance Brokers for, og vi følte os i gode hænder undervejs.

ulrikgronborg

Ulrik Grønborg

Advokat/Partner, Advokaterne Sankt Knuds Torv

SAMARBEJDSPARTNERE

alm-brand
topdanmark
if
tryg_logo-svg_
protector-logo-1
gouda
koebstaedernes
riskpoint_logo
gjensidige
logo_firstmarine-1
europaeiske
codan
chubb
global-forsikring-logo-green
hdi-global-logo